Ny undersøgelse blotter opsigtsvækkende tendens: Overraskende mange veluddannede frygter deres fremtid på arbejdsmarkedet

Hun tror sådan set fuldt og fast på sine egne evner. Tina Nielsen er uddannet jurist og arbejder til dagligt som chefkonsulent hos ATP, hvor hun tilmed er tillidsrepræsentant for en stor gruppe akademikere. Alligevel føler hun sig usikker på det fremtidige arbejdsmarked. »Jeg fylder snart 58 år, og jeg kan godt blive bekymret for, om jeg kan følge med den teknologiske udvikling. Kan jeg stå distancen, når ai fortsat stiller større krav, og er jeg omstillingsparat nok?« siger hun. De tanker er hun langtfra alene om. En ny undersøgelse fra TrygFonden, der er udarbejdet i tæt samarbejde med Aalborg Universitet, viser, at en stor andel af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er bekymrede for deres faglige og almene kompetencer. Det er den hidtil største kortlægning af »tryghed i arbejdslivet – arbejdsmarkedets tryghedsbarometer«, som baserer sig på et repræsentativt udsnit af den arbejdende befolkning med i alt 12.129 respondenter i alderen 18-76 år. Næsten 40 procent af respondenterne svarer således, at de i høj grad eller i nogen grad er bekymrede for, om deres faglige kompetencer slår til, mens knap 30 procent er bekymrede for deres almene færdigheder. Thomas Bredgaard, professor ved Aalborg Universitet og medforfatter til undersøgelsen, kalder resultaterne for både »overraskende« og »bekymrende«. »Det er generelt en udfordring, at så stor en andel af arbejdsstyrken er bange for, om deres kompetencer slår til i fremtiden,« siger han: »Men noget, der virkelig overrasker mig, er, at der ikke er en større forskel mellem de lavt- og højtuddannede«. Ingen kan føle sig sikre Blandt undersøgelsens resultater fremgår det, at ti procent med en lang videregående uddannelse i høj grad er bekymrede for deres faglige kompetencer, mens 27 procent svarer i nogen grad. Blandt gruppen med kort eller ingen videregående uddannelse er det tilsvarende 14 procent, der i høj grad er bekymrede, mens 33 procent er i nogen grad. »I årevis har det været de ufaglærte og kortuddannede, som har følt sig mest udsatte på arbejdsmarkedet, fordi det oftest er deres job, der er forsvundet, og det er den gruppe, som har haft sværest ved at finde ny beskæftigelse,« forklarer Thomas Bredgaard. Sådan er det ikke længere. Nu er det i næsten lige så høj grad de veluddannede, som frygter for deres fremtid på arbejdsmarkedet. Og med god grund, slår Thomas Bredgaard fast: »Den teknologiske udvikling går hurtigere end nogensinde, og den rammer på tværs af faggrupper. Flere og flere job blandt højtuddannede er i farezonen for at blive digitaliserede, og ingen kan efterhånden føle sig sikre«. »Man kan ikke leve højt på fortidens bedrifter« For nylig udgav Kraka og Deloitte en ny rapport, som viser, at der er »et stort potentiale« for automatisering af arbejdsopgaver, som »de fleste indtil for ganske nyligt ikke troede, var muligt«. Faktisk konkluderer analysen, at hele 46 procent af den danske beskæftigelse – teknisk set – kan automatiseres alene ved hjælp af den teknologi, vi har i dag. Generelt er det arbejdsopgaver inden for kontor, kundeservice, salg, programmering og skrivning – og evner som hukommelse, talkyndighed og taleklarhed – der har størst potentiale til at blive automatiseret. For nogle job er det helt op 80-90 procent af arbejdsopgaverne, som kan blive automatiseret. For andre er potentialet ikke nær så stort endnu. Men uanset hvad, er det noget, som vi alle bør forberede os på, siger Thomas Bredgaard. »Det har aldrig været mere nødvendigt med løbende kompetenceudvikling. Man kan ikke bare sidde og leve højt på fortidens bedrifter. Så mister man sin relevans«. Uforløst potentiale Sophie Danneris, projektchef hos TrygFonden, deler samme overbevisning. I takt med den teknologiske udvikling, udbredelsen af kunstig intelligens, klimaforandringer og generelt behov for veluddannet arbejdskraft fremadrettet, kan almene og faglige kompetencer hurtigt blive forældet. Mulighederne for om- eller opkvalificering er derfor en vigtig nøgle til at kunne fastholde eller finde ny beskæftigelse, siger hun: »Der vil altid være behov for arbejdskraft, men fordi vi bliver mere specialiserede, er en lang videregående uddannelse ikke længere en garanti.« Ser man på arbejdstagernes mulighed for efter- og videreuddannelse, er de relativt gode, viser undersøgelsen fra TrygFonden. 62 procent vurderer således, at de har gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Syv procent vurderer, at de slet ikke har mulighed for at efter- og videreuddanne sig, mens 19 procent svarer »i ringe grad«. »Mange af de her arbejdstagere, som er bekymrede, oplever, at de egentlig har gode muligheder for efteruddannelse. Alligevel er der mange, som ikke lykkedes med at få indfriet det potentiale, der er,« siger Sophie Danneris og tilføjer: »Og det er selvfølgelig en udfordring. At der er et uforløst potentiale.« Negative indvirkninger Både Thomas Bredgaard og Sophie Danneris fortæller, at de pågældende bekymringer påvirker arbejdstagerne negativt. De, der er mest bekymrede, har også den laveste arbejdstilfredshed og arbejdsglæde, fortæller Thomas Bredgaard. Sophie Danneris supplerer: »Vi har hørt mange hjerteskærende eksempler på, hvor meget energi de her mennesker bruger på at kompensere for de færdigheder og kompetencer, de mangler. De bruger alle deres kræfter på at prøve at skjule det,« siger hun: »Så på den måde fylder det rigtig meget, og jeg tror, det ville kunne frigive arbejdskraft, energi og tid hos den enkelte arbejdstager, hvis vi blev bedre til at tale om, at der faktisk er en stor andel på arbejdsmarkedet, som har det vanskeligt.« Ifølge Sophie Danneris er det i høj grad »et fælles ansvar«: »Arbejdsgiverne skal i højere grad tage ansvar. For en ting er, at de mangler arbejdskraft, men arbejdsgiverne skal også sikre, at den arbejdskraft, der er, kan holde ved i mange år fremover og fortsat gøre sig relevant.« For optimistiske For Tina Nielsen, chefkonsulent hos ATP, der trods mange års erfaring stadig kan føle sig usikker i forhold til fremtidens krav, giver eksperternes udsagn i høj grad mening. Hos hende er det særligt alderen, som er en underliggende bekymring. »Når ai bliver en integreret del af arbejdspladsen – hvad er det så, man skal lære, hvad er det for nogle systemer, det er koblet op på, og hvor stærkt går det? Kan man lære det, når man når op i den alder, jeg har?« siger hun. Hos de yngre akademikere oplever hun, at bekymringerne i højere grad handler om et stigende præstations- og arbejdspres. Faktisk undrer det hende, at tallene fra TrygFondens undersøgelse ikke slår mere ud blandt akademikere. »Når jeg ser tallene, tænker jeg, at akademikerne er en smule mere optimistiske, end de har grund til at være. Jeg er helt med på, at vi er vant til at forholde os intellektuelt til noget, og vi er vant til at bruge vores intellekt til at få os ud af suppedasen,« siger hun: »Men så endegyldigt forholder det sig bare ikke længere.« https://www.berlingske.dk/politik/ny-undersoegelse-blotter-opsigtsvaekkende-tendens-overraskende-mange